Stifinderturneringen 2015

Blev afholdt af 1. Næstved trop og flok, på outposten "Farmen" nær Karrebæksminde.
Turneringen fandt sted fra torsdag den 14. maj til lørdag den 16.

"Jagten på det gyldne skind"
Blegansigterne har opdaget værdien af skindene fra de store bøfler. De bruger nye jagtmetoder, hvor de med ildvåben kan nedlægge mange bøfler på meget kort tid. Blegansigterne trænger sig langt ind på vores jagtmarker og dræber de dyr, som vi skal leve af. Vi mister på denne måde både livsnødvendig mad men også værdifulde gyldne skind, som vi plejer at bruge til handel med andre indianerstammer eller pelsjægerne. Et enkelt gyldent bøffelskind kan brødføde en hel familie gennem en lang hård vinter. Vi må derfor stoppe blegansigternes indtrængen på vores jagtmarker hurtigst muligt. Alle stifindere kaldes derfor til samling - så vi kan træne vore indianerfærdigheder, mødes med den store Tonkawa og få lagt en plan, så vi kan få stoppet de grådige blegansigter.  

 
De Gule Spejdere | info(at)gulspejder.dk
Jyskweb 2008