Pionertræf 2015

 

Alle korpsets Pionerer inviteres til Pionertræf 2015 fra den 22. august kl. 11 til den 23. august. Deltagerprisen er 200 kr., som betales kontant.

Adressen er:

Kukkerhuset, Ny Præstøvej 304, 4700 Næstved

Invitationen er sendt ud med personligt brev. Hvis du ikke har fået invitationen eller har spørgsmål, så ring til Jacob Vallentin på 2876 9069.

Pionertræf 2015 afholdes af
SUSÅENS SØNNER
1. Næstved Trop

Ranger Challenge 2015

 

Glæd jer, for nu åbnes der snart for tilmeldinger til årets vildeste tværkorpslige spejderløb. Løbet foregår i Ree Park Safari på Djursland den 3.-4. oktober og er en dyst på traditionelle spejderfærdigheder i utraditionelle omgivelser.

Løbet støtter truede dyrearter, hvilket er en af Ree Park Safaris mærkesager. Ranger Challenge 2015 er arrangeret af Ree Park Safari i samarbejde med 7 af Danmarks spejderkorps. Invitation følger snarest.

se mere her

WFIS Annual Workshop in Belgium

 

Dear member,

Please find below a link to the  invitation and registration for the annual WFIS workshop.

http://www.wfis-europe.org/wordpress/?p=1217

Yours in traditional Scouting
WFIS Europe e.V.
Steering Committee

Invitation til LPT 2015

 

Kong Valdemars Trop inviterer til 4 fede dage med oplevelser og eventyr. I efterårsferien fra den 10.-13. oktober 2015 mødes korpsets Spejdere på Råbjerggrunden op ad Gribskov til Landspatruljeturnering.

Gense og mød alle dine spejderkammerater i en sjov og venskabelig dyst. Kom og oplev spejderarbejdet, når det er bedst.

se mere her

Ulveturnering 2015

Årets turnering blev afholdt i weekenden den 29.-31. maj. Bobbarækus Trop havde inviteret alle Ulve til Ulveturnering på Jarlsgård ved Aakirkeby.

se mere her

Stifinderturnering 2015

 

Turneringen blev afholdt af 1. Næstved Trop og Flok på outposten "Farmen" nær Karrebæksminde. Turneringen fandt sted fra torsdag den 14. til lørdag den 16. maj.

Årets turnering hed: "Jagten på det gyldne skind".
Blegansigterne havde opdaget værdien af skindene fra de store bøfler, og de brugte nye jagtmetoder, hvor de med ildvåben kunne nedlægge mange bøfler på meget kort tid. Blegansigterne trængte sig langt ind på Stifindernes jagtmarker og dræbte de dyr, som de skal leve af. Alle Stifinderne deltog i jagten på blegansigterne.  

se mere her

Wagadugoløb 2015

 

Med over 130 deltagere på årets løb var det den gamle bydel i Præstø og byens nære naturområde, der dannede ramme om løbet. Ligesom de foregående år, var løbet en gangsterjagt i 1930'er-stil, og spejderpatruljerne hjalp "politiet" med opklaringen af en række mordgåder og jagt på organiserede kriminelle.

Se billeder samt glemte sager her

Spejdersport

 

Spejdersport udkommer i en reduceret udgave den 1. august.

I foråret blev der afviklet en spørgeskema undersøgelse om fremtidens Spejdersport, som har affødt en række overvejelser. Samtidig har dele af redaktionen valgt at stoppe.

Som nævnt på Korpsrådsmødet inviterer Korpsstyrelsen derfor til en workshop, hvor indhold og redaktionen af Spejdersport fremover skal diskuteres. Se mere herom i det nye nummer af Spejdersport.

Naturens Dag: Tilmeldingen er åben

 

Planlægger du en aktivitet på Naturens Dag søndag den 13. september?

Nu kan du registrere dit arrangement på www.naturensdag.dk og være med til vise friluftslivet frem for danskerne.

se mere her

Nyt fra Depotet

  • Dokumentmapper er nu på shoppen
  • Portopriser er desværre steget og er derfor justeret i shoppen
  • Enkelte varer er i restordre

se mere her

Nyt på INTRA

  • Referat af Korpsrådsmøde 2015
  • Referat af Korpsstyrelsesmøde 13.05.2015
  • Opdaterede turneringsregler for Ulve og Stifindere
  • Akelas Prøve 2015 (desværre ikke komplet)
 
De Gule Spejdere | info(at)gulspejder.dk
Jyskweb 2008