NYHEDSBREV

INTRA

Login

Har du glemt dit password?

 

Korpsets samværspolitik

Samværsformer hos De Gule Spejdere i Danmark

Det at være spejder skal være en god oplevelse. Alle de ydre rammer skal være så optimale som muligt, for at den enkelte oplever en glæde ved det at være spejder og en udfordring ved arbejdet.

Der er en række forhold – de indre rammer – som også skal være i orden.
Vi skal have gennemtænkt og drøftet samværsformerne imellem os, hvordan det er rigtigt og godt at omgås hinanden, når vi er en organisation, hvor vores formål bl.a. er at opdrage og præge børn og unge. Hvordan er vores sprog sammen med spejderne og vores respekt for den enkelte spejders integritet.
Gruppernes og korpsets samværspolitik er et fælles anliggende, og det vil være nyttigt at både forældre, spejdere og ledere diskuterer disse med jævne mellemrum.

Vi er en del af det omgivende samfund, som hele tiden forandre sig, så man bør løbende være klar til at tage nye udfordringer op.
Samværsformer dækker både seksuelle krænkelser, alkohol, brug af rusmidler og tobak.
Samværspolitikken er gældende både for korpset, korpsarrangementer og for aktiviteter hos de enkelte grupper. Ved overskridelser har både de enkelte grupper og korpset mulighed for at sanktionere over den/de pågældende.

Alkohol
Indtagelse af alkohol af enhver form hører ikke til sammen med spejderarbejdet. Vi har et ansvar for at lære spejderne at tage ansvar for deres liv og påvirke dem i de valg de træffer. De voksne skal være gode rollemodeller for børn og unge. Dette gælder også når det drejer sig om at have et fornuftigt forhold til alkohol. Som udgangspunkt drikkes der ikke alkohol imens spejderarbejdet er i gang og alkohol må ikke indtages af personer under 18 år. På aftalte tidspunkter og steder efter f. eks. et lejrbål, eller ved afslutningen af et ledermøde, kan lederne indtage alkohol i beskedne mængder. Dog skal der altid blandt lederne være et tilstrækkeligt antal, der kan tage fuldt og helt ansvar i en kritisk situation. Ingen leder må være synligt påvirket eller indtage alkohol synligt for spejderne. Enhver leder skal altid agere på en sober måde.
Alle forventes at tage ansvar for at retningslinjerne holdes.

Rusmidler
Rusmidler af enhver form er uacceptabelt og vil medføre bortvisning.

Tobak
Hvis der skal ryges ved arrangementer og til møder, skal det være forudbestemt, hvor der må ryges. Lejrledelser udpeger et rygested på lejre, væk fra lejrpladsen. Ved alle aktiviteter og arrangementer skal rygeloven overholdes. Dvs. at der ikke må ryges i spejderhytter og udendørs skal der være et rygested forbeholdt for rygere. Rygning er ikke tilladt for unge under 15. 

Seksuelle krænkelser
Vores samværsformer skal være med til at forebygge, at spejdere føler sig krænkede eller udsættes for seksuelle overgreb.
Vi skal hjælpe børn og unge til at blive bevidste om deres personlige grænser og give dem styrke til at markere dem over for andre.
Det er vigtigt, at man lokalt har et godt kendskab til sine ledere og nogle fornuftige samværsformer, så man undgår situationer, der kan misbruges eller mistolkes. Alle der bliver ledere i DGS , og personer der skal omgås børn under 15 år , skal i dag have deres forhold undersøgt i Det centrale Kriminalregister. Dvs. både ledere og personer der fungere som hjælpere ved ture og arrangementer.

Dette foregår ved hjælp af en ”Politiattest” som korpsets formand indsender efter indstilling fra de lokale grupper. Ingen personer kan blive godkendt til at have med børn under 15 år at gøre, hvis der i registeret er en anmærkning om seksuelt misbrug tidligere i livet.

I DGS har vi længe gjort dette. Det kan mindske risikoen for overgreb, men ikke fjerne den. Korpsstyrelsen mener ikke at det nok at tjekke nye ledere. Vi vil have en regelmæssig kontrol f. eks hvert 3 år af alle som har med børn under 15 år at gøre.

I tilfælde af et formodet seksuelt misbrug er der mange hensyn at tage. Der er hensynet til barnet, familien, den mistænkte, lederne, spejderne og deres forældre.
1. Bevar roen og overblikket.
2. Benyt dig af muligheden for støtte, hjælp og vejledning.
3. Kontakt din nærmeste leder og i dialog med lederen afgøres det, hvilke handlinger dine iagttagelser skal medføre.
4. Skriv ned, hvad du har set eller hørt. Undgå fortolkninger, vær så konkret som muligt.
5. Kontakt Korpsstyrelsesformanden eller Spejderchefen. For yderligere hjælp og vejledning og evt. yderligere handling.
6. Giv jer tid til at overveje situationen, før I tager handling. Evt. forældre kontakt til berørte parter. 
7. Ved begrundet mistanke kontakt til de sociale myndigheder og / eller Politiet.
8. Pressekontakt. At håndtere pressen kan være en kompliceret opgave. Kontakt Korpsstyrelsesformanden. Bliver du kontaktet af pressen – skal du altid bede journalisten om at ringe tilbage senere, så du får tid til at kontakte Korpsstyrelsesformanden. Fortæl altid kun om de ting du ved og ikke hvad du tror.     

Sociale spilleregler for samværet i en gruppe er medvirkende til at sikre en synlighed af de situationer, hvor der er sket et brud på reglerne. I de tilfælde hvor der er tale om en svagt begrundet mistanke til et medlem af gruppen, anbefales det at tage en åben og generel drøftelse.
Tal åbent om de ting du har iagttaget, og hør hvordan de andre ledere/voksne har oplevet det.

Tag udgangspunkt i at du selv har oplevet en situation som grænse-overskridende, og spørg de andre hvor deres grænse går, og hvordan vi undgår at overskride andres grænser.
I tilfælde af anmeldelse af et overgreb skal den mistænkte suspenderes.

Yderligere oplysninger og hjælp kan findes på, men vi anbefaler at ovenstående handleplan følges:

DGS    Lederhåndbogen – Pædofili politik 2004

DUF  (Dansk Ungdoms Fællesråd )
• www.duf.dk
• Børneattester    2005
• Når legen går over stregen. 2001
• Børn er et fælles ansvar.  2000
• Sæt forebyggelse på dagsordenen 2000
Red Barnet
• www.redbarnet.dk
• Hvidbog om seksuelle overgreb mod børn.
DDS   ( Det Danske Spejderkorps)
• www.dds.dk
• Seksuelt misbrug af børn 2003
• Samværs politikken i DDS
KFUM SPEJDERNE
• www.spejdernet.dk
• Vejledning i forebyggelse og håndtering af
• seksuelle overgreb. 2006  

Rådgivning:
• DGS   Korpsstyrelsesformanden  eller Spejderchefen.
• Socialforvaltningen i barnets hjemkommune.
•  Børns vilkår          www.bvdk.dk
• Børne telefonen     3555 5555 (man. til fre. 12-21,fre12-19)
• Forældre telefonen 3555 5557 (man. til tor. 12-21,fre 12-19)
• Thora center            3332 8650 (man. til tors. 10-15,tors 19-21)                               www.thoracenter.dk.
• Støttecenter mod incest  3336 0099 ( man. til ons. 16-21) www.incest.dk
• Pårørende rådgivningen på Rigshospitalet. 6169 3996

 
De Gule Spejdere | info(at)gulspejder.dk
Jyskweb 2008