Tip til journalisten

Journalistens grønspættebog
- En hurtig guide til at skrive artikler
Kilde www.fdf.dk

Formidlingens første regel er, at man skal sørge for, at ens budskab bliver læst. I bund og grund handler det bare om at gøre sig klart, hvem man skriver til, og så skrive, så man fanger dennes opmærksomhed og holder den fanget.

Denne korte guide kan bruges, hvis du vil skrive nyheder, foromtaler eller andre artikler til kredsbladet.

FØR DU SKRIVER

Hvem er din målgruppe?
Gør dig klart, hvem det er, dit budskab skal nå. Ting som kredsens medlemmer og ledere straks vil fange, går nemt hen over hovedet på forældrene og især på pressen og folk i lokalområdet. Ligesådan vil der være mange ting, som vi i FDF vil synes er verdens ottende vidunder, der kun vil frembringe en skuldertrækning hos omverdenen.


Hvad er din vinkel?
Fortæl dig selv i én kort sætning, hvad din artikel skal handle om. Vær konkret. Sig: Jeg vil fortælle, at piltene i FDF Andeby har bagt verdens største snobrød. Ikke: Jeg vil fortælle om dengang, hvor piltene forsøgte at slå en verdensrekord og bla bla bla.
Vinklen er den pind, du stikker til læser med for at fange hans opmærksomhed - så den må gerne være spids.
Vinklen hjælper dig også til at bibeholde fokus på det væsentlige, så du ikke forvilder dig ud på diverse sidespor.

Kan det fortælles på en ny måde?
Tæt op af vinklen ligger den måde, du vælger at fortælle på. Måske skulle man droppe den sædvanlige formulering om, at FDF Gåserød holder julemarked den og den dato, og i stedet fortælle, at kredsens strikkedamer har kreeret hele 500 nisser i årets løb, som sælges på julemarkedet.
Vi må erkende, at selv om vi selv synes, at kredsens julemarked er en stor ting, så er det en trivialitet for de fleste andre. Men at fire damer har strikket 500 nisser er lidt af en bedrift - det er tilpas imponerende og sjovt til, at flere vil læse artiklen - og måske endda dukke op til julemarkedet for at se det med egne øjne.
Med andre ord: Find på nye måder at fortælle din historie på.

Hvor skal jeg starte og slutte?
Skal du lave en længere artikel med meget information, vil det være en god idé at lave en form for disposition, hvor du lister op, hvad du vil fortælle og i hvilken rækkefølge. En god metode er at spørge sig selv: Hvordan ville jeg fortælle min historie mundtligt til en af mine venner eller til min mor? Når man fortæller mundtligt, er man som regel fokuseret på ikke at kede eller forvirre modparten, så man er god til at sortere alt det overflødige fra - man starter med det vigtigste og nøjes med det vigtigste.


MENS DU SKRIVER

Sæt en krog i læseren
Du har en vinkel. Brug den. Lav en overskrift og en indledning, der kort, præcist og fængende blæser dit hovedbudskab ud. Du skal ikke være bange for at give for mange af dine guldkorn væk i starten. De færreste læser alligevel til enden, med mindre artiklen enten er meget kort eller meget interessant. Så bare få brændt krudtet af i starten og gem det mindre væsentlige til slutningen
Med til det mindre væsentlige hører i øvrigt også oplysninger som tid og sted for afholdelse af et arrangement. Den slags forplumrer din ellers så sprudlende indledning, og de der er interesserede vil helt af sig selv søge ned i slutningen og finde den relevante information.

Hold fokus
Glem aldrig din vinkel. Når du tåger rundt med flere bolde i luften, taber din læser koncentrationen og bladrer videre.

KISS - Keep it simple, stupid.
Selv ting, som du finder yderst relevante for forståelsen af problemstillingen, kan mudre din tekst til, så den stritter i alle retninger. Det er okay at forsimple, og det er - til en vis grad - okay at være unuanceret. I hvert fald så længe det ikke ender med at blive decideret løgn.

Fat dig i korthed
Vi har allerede været inde på læsernes tålmodighed - lad være med at overvurdere den. Hellere to små artikler end en lang. 200 ord er en god længde til en kredsbladsartikel.

Don't tell it, show it
Lad være med at fortælle læseren, hvordan tingene hænger sammen - det fornærmer hans intelligens at få trukket dine skråsikre meninger ned over hovedet. Vis ham det i stedet for. Pas på med værdiladede ord - selv om det du laver i bund og grund ER reklame, så må det ikke virke som reklame.

Lad folk komme til orde
Brug citater (direkte tale). Det gør teksten mindre "tung" at læse. Citater er også en smutvej til at få sneget nogle værdiladede formuleringer om et arrangement eller lignende ind i teksten. Det virker mindre påståeligt, når en interviewet person siger det, end når skribenten selv "prædiker."
Lav en klar opdeling mellem citater og øvrig tekst med linieskift.

Skriv klart
Undgå fremmedord og knudrede sætninger med mange indskud. Selv gode læsere bliver trætte i hovedet, når de skal bruge for meget tid på at afkode sproget. Forkortelser og tegn hæmmer også læsningen.

Brug skriftsprog
Undgå for meget slang og talesprog. En sætning der er nem at forstå, når man siger den, kan være umulig at tyde, når den er nedskrevet.

Sæt punktummer
Kig lige efter en ekstra gang. Måske kan nogle af dine kommaer byttes ud med punktummer. Man bliver træt i hovedet af laaange sætninger… En sætning på mere end tyve ord kan som regel deles op i to. Men husk samtidig, at hvis du kun laver sætninger på tre-fire ord i hele artiklen, så bliver den lige så ulæselig!

Tjek faktaoplysninger
Vær omhyggelig med at stave navne og steder rigtigt. Både børn og voksne hader, når deres navn er stavet forkert.

 

NÅR DU HAR SKREVET

Læs din artikel grundigt igennem. Hænger den sammen? Er indledningen fængende? Holder du dampen oppe hele vejen igennem, eller taber du pusten undervejs?

Skriv om!
Læs artiklen højt. Er der sætninger, som du snubler over, når du læser højt? Er der sætninger, der lyder forkert, når de bliver læst op? Er der sætninger, som du bliver forpustet af at læse op?

Skriv om!
Få en anden til at læse din artikel igennem og sætte røde streger ved grammatikfejl, stavefejl og passager, som han eller hun ikke forstår. Få til sidst ham eller hende til at fortælle, om artiklen som helhed er forståelig og velskrevet, og om der er noget vedkommende savner at få at vide om emnet.

Skriv om!

 
De Gule Spejdere | info(at)gulspejder.dk
Jyskweb 2008