Regler for fotografi og offentliggørelse

Man skal tænke sig godt om, før man smider fotos af gruppens børn på nettet. For drejer der sig om vellignende nærbilleder af ulve, stifindere og spejdere, skal forældrene faktisk give udtrykkeligt samtykke til, at billederne må bringes.

Sådan siger reglerne i persondataloven, som Folketinget vedtog i maj 2000.
Loven skal beskytte mod, at private oplysninger - herunder billeder - udstilles på det globale internet.
Persondataloven er ikke en dansk opfindelse, men et resultat af et EU-direktiv, som har medført danske følgelovgivning. Den er udarbejdet med udgangspunkt i beskyttelsen af borgeren, og står altså ikke til at ændre.
I 2001 tog Datatilsynet stilling til, hvordan loven skal fortolkes, når det gælder oplysninger om elever og ansatte på hjemmesider, der tilhører skoler, institutioner og virksomheder. Og her er reglerne helt klare: Offentliggørelse af personlig data på nettet kræver en skriftelig tilladelse. Hvis det drejer sig om børn under 15 år, kan det kun ske med udtrykkelig samtykke fra forældre.
Reglerne praktiseres allerede i f.eks. daginstitutioner og skoler, og præcis de samme regler gælder for foreninger som De Gule Spejdere.

Kun portrætter
Det har ingen betydning for reglerne, om billederne findes på en åben hjemmeside eller en lukket hjemmeside med adgang for en begrænset brugergruppe. Det afgørende er selve handlingen at placere billedet på nettet.
Der skelnes dog mellem vellignende nærbilleder af børn og genre-billeder af situationer. Hvis billederne er egentlige portrætter eller viser noget om det enkelte barn, så gælder reglerne. Viser billederne derimod forskellige situationer fra en lejr, kan de uden tilladelse vises på en hjemmeside.
Dermed skal man altså ikke indhente tilladelser fra alle personer på et oversigtsbillede, f.eks. fra landslejren. Myldrebilleder med 10, 100 eller 1000 mennesker, hvor man ikke sætter fokus på den enkelte person, er ikke persondata, og dermed kan billederne uden problemer offentliggøres.

Tilladelse på indmeldelse
Uanset hvor besværligt det virker, bør kredsene være på den sikre side og indhente tilladelsen fra forældrene til at bringe billeder på hjemmesiden. Det kan man i princippet gøre én gang for alle, når barnet melder sig ind i De Gule Spejdere.
Vel og mærke hvis forældrene aktivt skriver under på, at billederne må bruges. Det er ikke nok at informere om, at billederne bliver brugt, for stiltiende samtykke er ikke det samme som udtrykkelig samtykke.

Gælder kun på nettet
Reglerne gælder altså kun for selve handlingen at lægge billeder på nettet, hvor resten af verden har adgang til dem. Hvad angår handlingen at tage billedet og offentliggøre det i f.eks. et kredsblad, gælder der andre regler.
Man skelner mellem, om billederne er taget på privat grund eller på et offentligt sted. Opholder man sig på offentlige gader og stræder eller deltager i en offentlig begivenhed, må man finde sig i, at man risikerer at blive fotograferet.
Det betyder altså, at man gerne må tage nærbilleder af spejdere, der deltager i arrangementer som f.eks. en korpslejr. Man må også gerne bringe billederne i et avis eller et blad - med mindre de pågældende personer er i en situation, der kan virke krænkende for dem.
Den frie fotografering er af Folketinget blevet afvejet i forhold til den ret til privatliv, som den enkelte borger har. Resultatet af denne afvejning ses i:
-   Straffelovens regler om privatlivets fred (§ 264-264d)
- De vejledende presseetiske regler
Læs hvor det er lovligt og ulovligt at tage billeder på Center For Journalistisk Efteruddannelses hjemmeside www.cfje.dk. (Find "fotogafering og billeder" under "lovsamling" i lovbasen). Her kan du også samtlige regler om fotografering og offentliggørelse af billeder.

Reglerne kort
- Reglerne om skriftlig samtykke gælder for alle. Hvis der er tale om børn under 15 år, skal samtykke indhentes fra forældrene, men unge og voksne selv kan skrive under.
- Reglerne kræver udtrykkelig samtykke, hvilket betyder, at man aktivt skal skrive under på, at billederne må bruges. Det er ikke nok at informere om, at billederne bliver brugt, for stiltiende samtykke er ikke det samme som udtrykkelig samtykke.
- Det har ingen betydning for reglerne, om billederne findes på en åben hjemmeside eller en lukket hjemmeside med adgang for en begrænset brugergruppe. Det afgørende er selve handlingen at placere billedet på nettet.
- Der skelnes mellem vellignende nærbilleder af børn og genre-billeder af situationen.
- Hvis billederne er egentlige portrætter eller viser noget om den enkelte person, så gælder reglerne. Viser billederne derimod forskellige situationer fra en lejr, kan de uden tilladelse vises på en hjemmeside. Man skal altså ikke indhente tilladelser fra alle personer på et oversigtsbillede, f.eks. fra landslejren. Myldrebilleder med 10, 100 eller 1000 mennesker, hvor man ikke sætter fokus på den enkelte person, er ikke persondata, og kan uden problemer offentliggøres.
- Loven skal beskytte mod, at private oplysninger udstilles på det globale internet.
- Reglerne gælder kun for selve handlingen at lægge billeder på nettet, hvor resten af verden har adgang til dem - og ikke for billeder i gruppeblade mm.


Læs mere
- På Datatilsynets hjemmeside (www.datatilsynet.dk under "lovgivning") kan du læse Datatilsynets fortolkning og vejledning af persondataloven, finde en liste over bekendtgørelser med tilknytning til loven, lovens forarbejder samt øvrig relevant lovgivning.

- I lovbasen på hjemmesiden for Center For Journalistisk Efteruddannelse kan du få svar på en række spørgsmål til loven. (www.cfje.dk. Find "persondata"" under "lovsamling" i lovbasen).

 

 
De Gule Spejdere | info(at)gulspejder.dk
Jyskweb 2008