Pionerer

Efter spejdertiden venter en spændende og udfordrende tid i pionergrenen. Her rykker du op efter du er fyldt 18 år. Du vil blive en del af et eventyr med et unikt fællesskab med andre garvede pionerer. Du vil blive optaget i troppens pionerklan og her gennemgå traditionsrige ceremonier, deltage på klanmøder og weekendture. I pionerklanen danner man sjak på to mand som er pionerernes patruljesystem.

I sjakkethar man mulighed for, at deltage på den årlige Pioner & Roverturnering hvor dine spejdertekniske færdigheder vil blive sat på prøve. Under turneringen bliver der dystet i klassiske spejderdiscipliner som båltænding med ildbor, orientering, tovværk, kulsøarbejde og gourmet madlavning over bål. Dertil kommer prøvelser i evnen til samarbejde, tænke klart i pressede situationer samt tidsdisponering, idet søvn er en stor mangelvare under turneringen.

I sjakket har du mulighed for at fordybe dig i pionergrenens duelighedstegn. Disse duelighedstegn giver dig mulighed for, at tilegne dig en bred forståelse og en fordybelse i mange spejderfærdigheder. Derved kan du som pioner, udvikle dig personligt og tilegne dig mere viden til det allerede solide fundament du har opbygget gennem din tid som ulveunge, stifinder og spejder.

En ting du som pioner kan vælge til, er muligheden for at blive en del af ledelsen enten som assistent i en af grenene eller som medhjælper. Du kan prøve kræfter med lederarbejdet i en uforpligtende perioden gennem ”Pioner i Praktik”, hvor du f. eks. vil arbejde med planlægningsfasen op til en weekendtur eller tropsmøde. Derudover vil du også have mulighed for at stå for undervisning i spejdermæssige færdigheder, og derved tilegne dig lederegenskaber. Endvidere har du mulighed for at deltage i kurser, hvor du kan fordybe dig i netop de emner du synes er interessant, for eksempel klatring, fjeldturer, førstehjælp, kano, kajak eller et helt andet emne.

Én gang om året tropper alle pionerer rundt om i Danmark op til det årlige pionertræf. Her mødes pionererne for at deltage i et socialt samvær og her komme ud i naturen for at lave spejderarbejde som madlavning over bål, store pionerprojekter eller et sjovt spejderløb.
Det er i disse omgivelser at pionererne smeder en kæde af stærke arme, gennemglødet af hjertets varme og danner det broderskab der fuldender spejderlivet.

Pionertidener en unik tid hvor venner bliver til spejderbrødre, tanker og ideer bliver til realiter og vandreture bliver til eventyr.
Du går fra at være medlem til at blive et forbillede for andre. Det er her, hvor Baden Powells spejderidealer du har lært gennem tiden, bliver praktiseret. Det er her hvor du har været spejder længe nok til, at kunne se helheden i spejderlivet og alvoren bag.

”Der er ingen tvivl om, at vor bedste og rigeste spejdertid lå ret sent tidspunkt…
…For hvert år fik spejderlivet en dybere mening og større betydning, og kammeratskabet udviklede sig til venskab, som nu efter 30 år senere står for os som den bedste, spejderlivet gav os.” – Kirsten Lauritzen datter af Hans Hartvig Møller.