Camp Korinth 2018

Igen i år afholder vi årets fedeste sommerlejr, Camp Korinth, på Korinth Efterskole - Spejderskolen.
Vi byder på fem dage fyldt med spændende aktiviteter og oplevelser, du sent vil glemme. Ugen vil knytte dig sammen med andre unge på en helt ny måde, og vi garanterer, at du vil komme derfra med en eller flere nye gode venner.  

Camp Korinth bliver planlagt og udført af Camp Korinth Teamet, som er en samling af nuværende og tidligere elever fra efterskolen. Lejren foregår naturligvis i trygge og sikre rammer.  

FÆLLESSKAB FOR ALLE
På Campen får deltagerne en helt unik chance for at opleve en masse fede aktiviteter med sjov og spas i sommerferien. De får også mulighed for at lære noget om sig selv, samt dem omkring sig i patruljen de er i. Det vigtigste af alt er, at børnene får en chance for at møde nye og anderledes mennesker som de kommer til at bruge 5 skønne dage sammen med. I teamet er der intet mere motiverende end at se en patrulje blomstre.

SE VORES VIDEO
Følger man linket herunder, eller søger på ”Camp Korinth Teaser”, under YouTube, kan man se en video om, hvad der bla. blev lavet på campen 2015, hvor temaet var ”TV”.
https://www.youtube.com/watch?v=tGnp--hDvRE

INFO OM LEJREN
Sommerlejren er for alle piger og drenge i alderen 10-14 år, og spejdere såvel som ikke-spejdere er velkomne på lejren.

Lejren foregår i uge 27, altså den første uge af skolernes sommerferie.
Det koster 795 kr. for fem dages lejr. Dette beløb dækker alt; både ophold, mad og alle aktiviteter. Du skal dog selv sørge for transport til og fra lejren.
 
Tilmeldingen sker her: https://korinth-efterskole.dk/camps/

KONTAKT
Send os en mail hvis du har spørgsmål: 
E-mail: tilmelding.campkorinth(at)gmail.com  
 
Adresse: Kaj Lykkesvej 9, 5600 Faaborg  
 
Vi glæder os til at give dig en på opleveren! 
Camp Korinth Teamet  
 

DEL PÅ:

Opslag for udprint