Ny gruppe i De Gule Spejdere.

I august måned modtog Korpsstyrelsen fra en nyoprettet spejdergruppe Helligkilde på Djursland en anmodning om optagelse i De Gule Spejdere.

Gruppen er under ledelse af bl.a. Asbjørn Thomsen som vi i forvejen kender fra hans medlemskab af Rold Skov Gruppe og som arrangør af Ranger Challenge i Ree Park.

Korpsstyrelsen godkendte på sit møde Helligkilde som korpsets 17. spejdergruppe.

Helligkilde har brugt den første tid på at få opbygget en slagkraftig ledergruppe, som i dag tæller 12 indmeldte pionerer/rovere/ledere.
Ved siden af dette arbejde har de arbejdet målrettet på at finde et egnet sted til at starte spejdergruppen. De var fra starten enige om, at Helligkilde skulle have sit hjemsted i Tir-strup og har forhandlet med kommunen om at finde en egnet lokalitet.
Det er nu lykkedes og de har tegnet en 3-årig kontrakt på leje af en nedlagt genbrugs-plads med tilladelse til at opsætte nogle pavilloner som mødested.


DEL PÅ:
Helligkilde Ledere
Helligkilde Styrelse