Organisation

De Gule Spejdere i Danmark har en korpsstyrelse valgt af grupperne i korpset. Der kan side op til 8 civile og 7 uniformerede i korpsstyrelsen og der skal altid være flere civile end uniformerede. Hvert år holdes korpsrådsmøde, hvor korpsstyrelsen vælges.

De Gule Spejdere i Danmark har 14 grupper fordelt over hele landet. Grupperne ledes af en gruppestyrelse bestående af forældre til aktive børn og unge. Grupperne i De Gule Spejdere er selvbestemmende. Man skal følge De Gule Spejders Grundlov, men derudover er den daglige drift og aktivitet op til hver gruppe.

Der er ingen lønnede medarbejdere i korpset og alle fælleskorpslige arrangementer planlægges og udføres af diverse udvalg og af grupperne selv. Afholdelse af korpsets turneringer går på skift mellem grupperne.

De Gule Spejdere i Danmark er medlem af World Federation af Independent Scouts WFIS som er en international spejderorganisation for spejdere. Se www.wfis-europe.org

Vi er også medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd DUF som er en paraplyorganisation for demokratisk, idébestemt og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde. Se www.duf.dk

 

Spejderlov og løften

Fundamentet omkring spejderarbejdet er bygget op omkring spejderloven og spejderløftet.

Spejderloven

En spejder er til at stole på

En spejder er hjælpsom og en god kammerat

En spejder er god mod dyr

En spejder tager vanskeligheder med godt humør

En spejder er ren i tanke, ord og handling

 

Spejderløftet

På min ære lover jeg at gøre mit bedste for at være tro mod mit land, være hjælpsom mod alle og at holde spejderloven

Motto

Vær Beredt

DEL PÅ: