Spejderchefens tale ved jubilæumsmiddagen den 10. juli.

 

God aften.

Velkommen til de mange gæster der i dag, til vores store glæde, vil være med til at fejre De Gule Spejderes 25-års jubilæum.
Velkommen også til dem der i løbet af ugen er stødt til i korpslejren.
Det er nu 25 år siden, at en håndfuld spejdergrupper besluttede sig for, at det var på tide, at et nyt spejderkorps skulle se dagens lys. Utilfredsheden med de etablerede spejder-korps var simpelthen for stor, man var kommet for langt væk fra BP’s ideer.
Ting som:
- Et fremadskridende spejderarbejde. Med prøver og duelighedstegn, hvor der var en rød tråd fra ulvearbejdet og op til spejderarbejdet, men hvor kravene blot blev stør-re.
- Holdpræstationer. Hvor alle grene én gang om året skulle dyste i forskellige spej-derdicipliner. Men med spejderarbejdet som grundstenen.
- Friluftsliv. Det skulle være naturen som var vores base. Lejrlivet skulle i højsædet, ganske som vi oplever det i denne uge. Reb og rafter skulle være grundelementet.
Vi skulle ganske enkelt tage alt det gode spejderarbejde som spejderbevægelsen var kendt for midt i tresserne, føre det op til vores tid, og så gøre det populært igen.
Det synes jeg faktisk, at vi er sluppet meget godt fra.
Eksprestogsfarten udeblev og det tror jeg var meget godt. Vi kunne nemt være blevet rendt over ende.
I stedet for kørte bumletoget stille og roligt frem. I et par år bumpede det lidt rigeligt, meningerne var delte om vejen, men det der så ud til, at splitte vores korps gjorde det ikke. Vi fortsatte arbejdet mod det mål som vi havde sat os
Og vi er stadig på sporet!
De sidste 10-12 år har vi oplevet færre knaster og mere enighed. Selvom vi naturligvis ikke altid er helt enige om vejen mod målet, så synes jeg, at vi har nogle frugtbare diskus-sioner om tingene, og vi bliver i sidste ende alligevel enige om vejen.
Jeg er glad for, og ikke så lidt stolt af, at være spejderchef for De Gule Spejdere.
Det er en post som giver mange udfordringer, nogle af dem kunne jeg godt undvære, men de fleste er det rart at være med til at løse. Vi har en korpsstyrelse, hvor vi har et fantastisk godt samarbejde, ja det er faktisk hyggeligt at tage til møde. Jeg vil godt sige jer i korpsstyrelsen tak for det gode samarbejde.
Jeg vil også godt benytte lejligheden til at sige tak til alle jer andre for jeres måde at være på. Jeg føler mig enormt privilegeret, når jeg her er på korpslejr med 450 gode spejder-kammerater. For det føler jeg. Også på vores turneringer føler jeg det gode spejderkam-meratskab.
Tænk sig, at jeg har over 500 venner, og så er jeg ikke en gang på Facebook!
Det er rigtig spejderånd! Men hvad er spejderånd egentligt? Forleden dag, da vi havde smurt os med solcreme og var blevet lidt hvide at se på, sagde min søn: "Det må være spejderånden der kommer der".
Men spejderånd er jo mere end det. Spejderånd er også det vi oplever, når vi går rundt og ser hvad der foregår i lejren. Som én af hjælperne på køkkenholdet sagde til mig den an-den dag, så er støjniveauet her i lejren væsentligt lavere end i en skolegård og så er det rart at se hvordan børn der aldrig har set hinanden før i løbet af få dage begynder at lege sammen som om de var gamle venner. Og ikke mindst, at der så få gange bliver talt med store bogstaver!
Det er noget som varmer et gammelt spejderhjerte som mit. For så er der jo noget som er lykkedes.
Og lykkedes det er hvad jeg mener De Gule Spejdere er.
Efter 25 år og i stadig fremgang så kan der ikke længere være tvivl: vi traf den rigtige be-slutning da vi startede De Gule Spejdere i Danmark.
Der var brug for et nyt spejderkorps.
Der var brug for De Gule Spejdere.
En særlig tak til jer, der for 25 år siden var med til at tage beslutningen og som sammen med mig har været med hele vejen
Og lad mig sende en tak til dem der ikke oplever denne dag, men som var med til starten og for det arbejde som de gjorde for De Gule Spejdere.
Lad mig hermed slutte denne tale med at ønske tillykke med de første 25 år, jeg glæder mig til de næste 25.
Da tre korte og et langt ikke rigtigt passer til et spejderkorps, vil jeg bede jer alle om, at istemme et tjikkerlikker som en hilsen til De Gule Spejdere.
Tillykke med dagen!

Per Stigaard
Spejderchef