Pionertræf 2015

Slår man i sangbogen op på sang nr. 160 lyder de første linjer: ”Så kom den tid, vi længtes mod…”. Det var netop den følelse man stod med ved middagstid i Næstved ved deres nye spejderhytte, da pionertræffet 2015 skulle skydes i gang. Glæden ved at se og gense spejderkammerater langvejs fra, var netop noget man havde længtes mod. Vi havde alle 20 mand store forventninger til en weekend med kreativt og udfordrende spejderarbejde i den højeste klasse, samt en masse gode røverhistorier fra det forgangne år og overståede sommerlejre. Der var hele 7 af korpsets grupper repræsenteret, meget imponerende og sigende for pionerernes udvikling i korpset - skønt at se.


Susåens Sønner var arrangør og deres nye spejderhytte Kukkerhuset, under ombygning, satte rammerne for begivenhederne.
Oplægget til dagens aktivitet var at fremstille noget man kunne bruge ved lejrbålet. En taburet, en bænk, eller hvad man nu lige kunne finde på.  Vi skulle altså netop være kreative og udfordrende overfor os selv, hvilket førte til nogle rigtig gode og anderledes løsninger. Et par gutter fra Næstved gik med stort gåpåmod til opgaven om at lave en flyvende bænk! Trods en udfordrende opgave blev den, til overraskelse for mange, løst.
Mange samledes også på tværs af troppe, for at lave nogle nye bænke til 1. Næstveds nye hytte. En opgave der blev gået til med stor entusiasme, og 4 nye bænke blev fremstillet. Nogle fandt vist ud af, at de kunne mere med værktøj end de troede, hvilket selvfølgelig kun er dejligt at se. 

 

 Mens vi arbejdede i solens skarpe lys med vores konstruktioner, gik andre i gang med at fremstille en gammelmandsild vi kunne bruge til aftensmaden. En flot konstruktion af rafter og kalmarplanker blev bygget, og står nu til gavn for 1. Næstved - en ægte good-turn! 

Da en pioner gik lidt ind i træerne for at lede efter en god gren til hans bænkprojekt, opdagede han en flot lysning tæt på spejderhytten. Han hentede os andre og vi blev hurtigt enige om, at her måtte der være en bålplads! Nu står der en skarp og eventyrlig ny bålplads, som patruljen kan bruge til ceremonier, eller bare en hyggelig sommeraften omkring bålet.
Aftensmaden havde Jacob Vallentins mor stået for, et overdådigt 3. retters måltid blev fremstillet. Laks til forret, steg til hovedret og mor Mariannes hjemmelavede daim-is til dessert var lige hvad et par sultne pionermaver trængte til efter en varm arbejdsdag.
Da, de ellers meget flotte, nyopsatte gipsplader dannede rammen for vores middag følte vi at der manglede noget. Vi fik hurtigt opstablet et ægte skovmandshjørne med økser, tomandssave, huggeblokke, olielamper og det hele skabte den helt rigtige pionerstemning i lokalet, imens BP vogtede over os fra hans plads på væggen.
Under middagen blev der sunget mange gode gamle spejdersange og stemningen var i top.
Da de sidste stearinlys brændte ud, blev det tid til at gå til køjs. Mætte af gode historier og oplevelser fra dagen blev der hurtigt stille blandt de fleste. 

 

 Sidste år blev vi vækket af galende haner i Sorø meget tidligt - en oplevelse der helst ikke skulle gentage sig! Den eneste galende hane var dog heldigvis Jacob Vallentin, men vi skulle hurtigt op og hejse flaget! Nogle kom hurtigere ud af posen end andre, og da de sidste var troppet op kunne flaget hejses og igen veje over os stolte, men trætte pionerer. 

Dagens program stod på den traditionsrige pionerkroket. 4 sjak blev inddelt, og så skulle der ellers fremstilles køller og kroketkugler til det helt store duelighedstegn.
Traditionen tro var der forskellige opfattelser af hvordan et kroketsæt skulle se ud. De fleste brugte en rund kugle, mens andre havde en mere ”terrængående” halvflad kugle - men det kunne vel også bruges!
På trods af, at et par gamle erfarne pionerer stolt pralede over deres hedengangne sejre i pionerkroket, kunne de ikke slå et stærkt spillende sjak 1, der stjal sejren i næstsidste runde! 

Da Kambiz og jeg havde taget flaget ned og vi havde smedet en kæde, var det med ærgrelse over at weekenden allerede var gået. Men det gør kun, at vi glæder os endnu mere til næste års træf hos Frie Fugle på Fyn. Det kan kun være værd, at længes mod! 

Vi ses til gode spejderstunder.

 

Med venstre hånd,

Rasmus Møller Bech 

DEL PÅ: