Patruljelederkursus 2017

For nuværende og kommende Patruljeledere og Patruljeassistenter.

På kurset får du en masse værktøjer til at arbejdet som leder i patruljen.

Kurset er delt i to dele, så der er en 1. del, for dem der aldrig har deltaget før, og for hvem ledelse er en ny oplevelse og udfordring. Her er fokus på den daglige planlægning af møder, turer og undervisning af patruljemedlemmerne. Vi arbejder også med det at være leder, hvad er det for en størrelse og hvilken slags leder er I.

2. del er for dem der har deltaget før og som har styr på de grunlæggende færdigheder, og som gerne vil fordybe sig i nogle andre udfordringer. Vi arbejder en del med konflikthåndtering, motivation og uddelegering af ledelsen.

Kurset er meget praktisk, hvilket betyder at du vil få prøvet en masse af den nye viden af, og du vil arbejde i patruljer sammen med de andre kursusdeltagere. Udover alt det faglige, får du derfor også en masse hyggeligt samvær med de andre deltagere fra de andre grupper.

Da kurset i år afholdes på Bassebjerg, vil der være mulighed for at overnatte fra fredag til lørdag, for dem der kommer langvejsfra. Vi sørger for morgenmad og måske lidt morgengymnastik.

Vi glæder os til at se jer, til en weekend spækket med udfordringer og sjov.

Med spejder hilsen
Kursuspatruljen

hvis i har spørgsmål kan i kontakte:

pmunkwolf-@-gmail.com Petra M. Wolfhagen
28181725

DEL PÅ:

Tilmelding til kurset 2017

https://gulspejder.nemtilmeld.dk/29/