Når man som 25 årig stopper som pioner, er det samtidig et farvel til de "nydende" år af ens spejdertid. Det var årene, hvor andre i høj grad gav inspiration og satte rammerne om arbejdet. For de mange, der stadig ønsker at fortsætte med spejderbevægelsen, starter nu den mere "ydende" del af spejdertiden. Dette kan være som leder troppen eller som rover i roverklanen.
 
Til forskel fra de øvrige enheder, bliver man ikke automatisk rykket op i en roverklanen. Man søger optagelse i en roverklan, ligesom man kan ansøge om at blive leder i troppen. Roverklanen består både af ældre spejdere samt tidligere såvel som aktive ledere. Roverklanen er organiseret med en klanleder, der er ansvarlig for arbejdet og standarden i roverklanen. Dernæst med et antal klan assistenter der på det årlige klanting vælges af roverne. Assistenterne står for den praktiske ledelse sammen med klanlederen. Roverne arbejder typisk i tre-mands sjak.
 
Arbejdet i en roverklan er delt i to jævnbyrdige dele. Den ene halvdel af arbejdet vedrører rovernes personlige udvikling. Dette består i kulturelle eller håndværksmæssige aktiviteter, hvis formål er, at lade roverne udforske nye videnområder ved brug af spejderbevæglesens metoder. Eksempler herpå er foredrag, virksomhedsbesøg, praktiske håndværk og deltagelse i den årlige roverturnering. Den anden halvdel af arbejdet i roverklanen består i praktisk støtte til spejderarbejdet i troppen og korpset. Her udnyttes den viden og erfaring, som hver enkelt rover har oparbejdet gennem mange år. Eksempler på dette er afvikling af arrangementer og kurser, økonomisk støtte og hyttebyggeri.
 
Roverklanen bør være rygraden i enhver gruppe, hvorfra gruppens ledere til enhver tid kan hente assistance og vejledning. Herfra bør gruppens kommende assistenter kunne hentes.