Indbydelse til PL/PA-kursus

Er du klar til at udfordre dig selv?
Tag på Patruljelederkursus hos De Gule Spejdere i Danmark!
Kurset er for nuværende og kommende Patruljeledere og Patruljeassistenter.
På kurset får du en masse værktøjer til arbejdet som leder i patruljen. Det kan både være, hvordan du får styr på den ugentlige planlægning, men også til at  til at klare konflikter i patruljen.

Du kan se mere her..

Indbydelse til Lederkursus

Så er det tid til lederkursus! Kurset afholdes 12. marts kl. 12.00 til 13. marts kl. 14.30 på Bassebjerg i Nødebo. 

Lederkurset har fokus på lederuddannelsen og lederfunktionen i spejderarbejdet. På kurset vil der være arbejde i grupper og i plenum, og der vil være fokus på
teori, erfaringsudveksling og inspiration. se mere her..

Kom med i Logoarbejdsgruppe

På Ledertræffet stemte vi om Korpsstyrelsens logoforslag, som ikke blev vedtaget. Men de efterfølgende snakke på Ledertræffet viser også, at der formentlig er behov for at arbejde med logoet.
 
Korpsstyrelsen har derfor besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal arbejde med vores logo og eventuelt komme med forslag til et opdateret logo. Vi inviterer både uniformerede og civile til arbejdsgruppen og håber, at gruppen kan blive bredt repræsenteret med 6-10 deltagere. se mere her..

Arbejdsgruppe for medlemmer

Vær med i en arbejdsgruppe, som skal forbedre medlemsregistreringen i korpset! 

På Ledertræffet fortalte Erik og Irene fra Korpsstyrelsen om de tilbagevendende problemer med medlemsregistrering og kontingentbetaling.

På baggrund af dette nedsætter Korpsstyrelsen nu en arbejdsgruppe, som skal arbejde med at forberede registreringen og gøre det så nemt som muligt for alle. se mere her..

Invitation til Stifinderlederweekend

Fugl Phønix Trop inviterer til Stifinderlederweekend lørdag den 5. marts - søndag den 6. marts 2016. 

Kom og vær med til at præge stifinderarbejdet, dele gode ideer med andre grupper og have en hyggelig weekend med stifinderledere fra hele landet. se mere her..

Korpsstyrelsens kontakt til grupperne

Korpsstyrelsen vil gerne fremover have en tættere kontakt med alle grupperne i korpset. Vi vil have en bedre føling med, hvordan det går i den enkelte gruppe, og vi vil mærke inspirationen fra det daglige spejderarbejde, så vi kan bidrage til en positiv vidensdeling mellem grupperne. På den måde kan vi også nemmere og hurtigere træde til med vejledning og støtte, hvis der skulle opstå behov for dette. Samtidig vil en tættere kontakt give en bedre løbende forventningsafstemning imellem grupperne og os, så vi har en bedre fornemmelse af, hvordan vi kan gøre hverdagen lettere for vores ledere. se mere her..

Invitation til Jubilæumslejr på Færøerne

2016 er et særligt år for færøsk spejding, da spejderbevægelsen kan fejre sit 90-års jubilæum på øerne. I 1926 blev Skótafylki Sigmunds Brestisson grundlagt i Tórshavn, og gruppen har været aktiv siden. For at fejre jubilæet vil Skótafylki Sigmunds Brestisson gerne invitere lokale og udenlandske spejdere til deres jubilæumslejr.
Lejren vil blive afholdt den 7. til den 14. juli 2016 i landsbyen Gásadalur, som er omgivet af fantastisk natur og er næsten fuldstændig isoleret. Se mere her..

DEL PÅ: