Gode spejderven
Klokkekilde Roverklan har hermed den glæde at invitere dig til reception i anledning af Gilwellhyttens 90-års fødselsdag
søndag 15. september kl. 14.30
Hartvig-Møllers Vej 3, 2970 Hørsholm
Den 16. september 1934 indviede Camp Chief John S. Wilson den danske Gilwellhytte i Tokkekøb Hegn. Den var bygget på rekordtid af Gilwellspejdere og har oplevet lidt af hvert gennem de nu 90 år. Den var hjertet i den danske spejderlederuddannelse gennem årtier, tilholdssted for modstandsbevægelsen under krigen, har været skovbørnehave i en kort periode, men den er nu ført tilbage som spejderhytte med en helt unik spejderstil og bliver flittigt brugt som turhytte igen.
Program
14:30 Velkomst med taler og hilsner.
15:00 Kage og kaffe/te – ledsaget af gode historier fra hyttens 90 år.
15:30 Fremvisning af hytten med rundtur på grunden og en tur forbi den
genopførte Storedam hytte efter branden for et par år siden.
16:30 Receptionen afsluttes med ”Spejderbror”
Herefter er der evt. mulighed for den traditionsrige vandretur omkring Store Donse Dam eller en hyggetid i hytten.
Af hensyn til bestilling af kage vil vi gerne have et praj, om du planlægger at deltage. Mail gerne til klanleder: Ole Lumholt på e-mail: ole.lumholt@email.dk
Efterlysning: Hvis du har opsatser, gevirer, udstoppede fugle eller spejdereffekter til at pryde hyttens flotte lokaler, må du meget gerne medbringe disse.