Efterårsferien nærmer sig sin afslutning

 

Vi lagde ud med Lederkursus, Pioner-/Roverturnering og ikke mindst Landspatruljeturnering. Rold Skov Gruppe havde fundet det skønneste område lige ved siden af deres egen spejderhytte.
Et par regnbyger lørdag aften og søndag morgen lagde nok en dæmper på byggetrangen, men det var alligevel et flot syn søndag morgen, når man nærmede sig LPT-pladsen fra lederkursets bivuak.
Masser af godt spejderlejrarbejde blev fremstillet i løbet af de første dage, og alle ydede deres yderste for at gøre det til en god oplevelse.

Gode og velgennemførte turneringer og lederkursus gav alle en god ”spejderindsprøjtning”, og mon ikke alle tænker tilbage på nogle gode dage?
Det gør jeg i hvert fald. Jeg håber, at alle har haft en god efterårsferie og er klar til at tage fat på de ugentlige møder igen.

Vi ses!

Med spejderhilsen
Per Stigaard

Invitation til ledertræf 2014 - På rette kurs?

 

Kære Spejderven

Fugl Phønix Trop vil hermed gerne invitere dig til årets Ledertræf.

Træffet starter med en ryste sammen-aktivitet, inden vi skal have frokost og dernæst følge op på arbejdet på sidste års træf. Eftermiddagen byder på et postløb med sjove og udfordrende opgaver og afsluttes med en god middag. Søndag holder vi vores grenmøder.

Ledertræffet afholdes i Brommecentret (Bromme Østermark 28, 4190 Munke Bjergby) i weekenden

Lørdag den 15. november kl. 10.30 -

Søndag den 16. november kl. 13.00

Sæt allerede nu kryds i kalenderen og glæd dig til nogle hyggelige timer sammen med alle dine spejder kammerater!

Prisen for deltagelse er 200 kr., som betales ved gruppevis tilmelding (senest 26. oktober) på https://gulspejder.nemtilmeld.dk/13/

Vi håber meget at se dig!

 

Mgsh
Fugl Phønix Trop

 

Se invitationen her..

Styr på medlemmerne ??

 

Vi nærmer os udgangen af dette år, og vanen tro trækker korpsets regnskabsansvarlige pr. 31-12-14 en komplet liste over alle korpsets medlemmer ud af Foreningsadministrator. Denne liste er grundlaget for næste års ansøgning om midler til at arbejde for hos DUF. Medlemslisten skal derfor være opdateret og retvisende. 


Har din gruppe styr på jeres medlemmer? Ligger jeres medlemmer korrekt inddateret i det nye medlemssystem ForeningsAdministrator? Er du i tvivl, så tag fat i korpsets regnskabsansvarlige Gyrit Mejer på mail ( regnskabsansvarlig@degulespejdere.dk)

Der har lige (28.09/04.10) været afholdt kurser i ForeningsAdministrator på sjælland og i Jylland, her var medlemshåndteringen sat under lup med følgende dagsorden:

Medlemsliste

– Oprette medlemmer
– Udvælge medlemmer
– Sortering
– Send mail til medlemmer
– SMS til medlemmer  

Det er planen, at en tilsvarende dagsorden plus lidt ekstra gennemgåes på Ledertræffet her i efteråret.

Men husk, at det er lige så vigtigt, at de civile medlemmer i jeres Gruppestyrelse er fortrolige med brugen af ForeningsAdministrator –  så tag endelig viden med hjem og del denne.

Korpsstyrelsens forretningsorden

 

samt årshjul er nu tilgængeligt og kan ses her..

Eksklusiv aftale med Godik Aps.

 

I forbindelse med Korpslejren blev der indgået en aftale med Godik, som giver 20% rabat på den aftalte leje af materiel. Der gives ikke rabat på ordrer, som bestilles senere end 14 dage før levering. Det er endvidere en betingelse for opnåelse af 20% rabat, at Godik nævnes som leverandør i lejerens program. Hør mere om aftalen hos Gyrit Mejer.

Fremtidens Herregård

 

Har jeres forening en idé til en event, der kan skabe nyt liv på den lokale herregård? Så kan den få op til 100.000 kr. i støtte fra Realdania gennem kampagnen Fremtidens Herregård – Byd Indenfor. I løbet af 2014 har herregårdsejere og deres samarbejdspartnere kunne søge støtte gennem Fremtidens Herregård til at realisere gode idéer, der med få midler og enkle tiltag skaber nyt liv i herregårdenes bygninger og kulturmiljøer - og byder lokalsamfundet indenfor.
Måske har I en god idé, som bare mangler de rette rammer? Sammen med den lokale herregård
kan I søge støtte til at føre ideen ud i livet. Æblemostfestival, teaterforestilling eller
herregårdsmarathon? Kun fantasien sætter grænser for, hvad, der kan lade sig gøre.

se mere her..

Annual WFIS-Europe Workshop 2014

 

Dear friends,

There are few places left for the annual WFIS-Europe workshop.
Do not miss the opportunity to meet scouts from other countries at the workshop!

October 31st-Nov 2nd near Manchester

The Baden-Powell Scouts’ Association welcomes all leaders, Rovers and Seniors (Scouts 16 years of age or older) to this workshop.
Cost will be £50
We have varied activities which include Birds of Prey, a Skittles evening, archery etc.

Registration via Email:
norman.boxall@ntlworld.com
and
workshop@wfis-europe.org

www.wfis-europe.org/wordpress/



Yours in traditional Scouting
WFIS-Europe e.V.
Steering Committee
 
DEL PÅ: