Vi kan nu se tilbage på endnu en LPT hos De Gule Spejdere. Vel gennemført og så i 3 dage med strålende sol. Afslutningen foregik i tørvejr, de eneste 40 minutter den dag hvor det ikke regnede. Men så er det godt at kunne tænke tilbage på de andre dage hvor vejret var med os.
Som jeg sagde til afslutningen, så var de 4 dage det hele værd. Selvom jeg allerede i november 2010 lavede aftale om levering af rafter, skaller og huggeblokke så var det alligevel en ganske hektisk tid de sidste 3 måneder og ikke mindst den sidste uge op til LPT’en. Og så er det for mig en ganske særlig fornemmelse at gå rundt på lejrpladsen og se hvordan der arbejdes. At mærke hvordan det hele emmer af spejderarbejde. Se smilene og glæden når noget lykkes. At se sveden springe af panden og høre de eder der ind i mellem også ryger gennem luften. Hvis ikke man kan nyde dette og føle sig hjemme, så skal man ikke være spejder, eller rettere så ER man ikke spejder.
Selvom der var nogle ting som ikke lykkedes som det var tiltænkt så er jeg nu alligevel godt tilfreds. Samarbejdet med og mellem tropslederne fungerer særdeles godt. Alle er interesseret i at give alt hvad de har og hvis noget ikke lykkedes så må vi bare improvisere. Det vigtigste er, at alle kommer hjem med en god oplevelse og det tror jeg at I gjorde.
Lørdagen bød på lejrarbejde i strålende sol. I alle 3 lejre blev der knoklet på livet løs. Ud over LPT’en husede vi også Pioner- roverturneringen og Primikurset.
Aftenen bød på nat o-løb og alle patruljer kom helskindet igennem Hedelands mørke. Mange patruljer valgte den lune sovepose efter nat o-løbet mens enkelte fortsatte arbejdet på lejrpladserne nogle timer endnu.
Næste dag var det igen i gang med lejrarbejdet så snart morgenmaden var fortæret. Der blev arbejdet lige til det sidste og efter frokost var der afgang på hike. En god lang tur primært igennem Hedeland skulle tilbagelægges inden overnatningsstedet lige udenfor Hedehusene blev nået. Her ventede der en god gang dampende varm kartoffel/porresuppe. Lidt luksus skulle der være, så madholdet stod med det hele færdigt og oven i købet med tallerkener og skeer til alle, så der var heller ikke nogen opvask bagefter. Så det var bare om at få bygget en bivuak i mørket så der var et varmt og hyggeligt sted at sove. Nogle hyggede meget og sov så ikke så meget, men det er også hvad spejderarbejdet drejer sig om: kammeratskabet på tværs af patruljerne.
Mandag morgen var det igen tidligt op og i gang med havregrødsdysten. Efter oprydningen gik turen tilbage til lejrpladsen hvor lederne havde brugt søndag eftermiddag på at bedømme lejrarbejderne. Dejligt at der nu igen kom liv i lejren som havde virket underlig tom efter at spejderne havde forladt den søndag eftermiddag.
Efter frokost var der dag o-løb og for 3. gang gik turen ud i Hedelands vidunderlige natur. Ja det synes vi der er naboer til den i hvert fald, men det er ikke sikkert at man har samme opfattelse af området når man har været drevet rundt i det med et kort i hånden og en stram tidsplan at holde sig til.
"Om bålet slutter vi en ring af glade stemmers kor, mens flammerne i kåde spring forsvinder uden spor. Hej spejder - vil du bære ved til broderskabets bål? Nu mødes de, som sammen stred for løftets store mål." Således skriver Gustav Biering i en af vores gode gamle spejdersange. Og hvor er det rigtigt! Mandag aften bød på lejrbål med underholdning og ikke mindst, sådan følte jeg det i hvert fald, solosang af spejderchefen med brummen i baggrunden. Morten Batting havde sammen med gode hjælpere lavet et flot lejrbål, med avanceret tænding som næsten lykkedes som tiltænkt selvom blæsten forsøget at blæse ilden ud i starten. Men flot så det ud.
Blæsten mandag aften varslede en ændring i vejret, og som skrevet i starten så vågnede vi op til regnvejr tirsdag morgen. Ikke bare en lille byge, men silende regn. Stille og roligt kom regnen og alle og alt blev vådt. Men det var jo lige det der skulle til for at gøre forhindringsbanen endnu mere mudret til stor glæde for tilskuerne mens spejderne ikke mærkede meget til regnen, banen skulle bare gennemføres hurtigst muligt.
Sidste store prøvelse var tovtrækning som afvikles som en tropskonkurrence. Grib Skov Trop løb med sejren.
Frokosten blev indtaget stående i korpsteltet og som afslutning blev alle lejrpladser gennemgået af lederne og de sidste point blev givet. Og da vi begyndte at stille op til afslutningsparaden kom der et ophold i regnvejret og Jesper og jeg kunne i nogenlunde tørvejr uddele præmierne. Se selv på pointskemaet hvordan det er gået. Et stort tillykke til alle. Ikke mindst til de patruljer der ikke kom hjem med præmier til standeren. Det er flot at gennemføre en LPT med alle de strabadser som I går igennem. Som en spejder efter LPT’en sagde: " at til spejder lærer man at klare sig selv og jeg vil være spejder hele livet!" Større ros får man ikke. Det er virkeligt noget som kan varme et gammelt spejderhjerte.
Efter min store favorit disciplin "farvel-slangen" hvor vi alle trykker hinanden i hånden og siger farvel og tak for denne gang, gik det hjemad for de fleste. Til nogle dages afslappende efterårsferie. Hvor oplevelserne kunne bundfældes og ideerne til hvordan man skulle gøre næste gang blev grundlagt.
Andre havde lige lidt oprydning at udføre og hold da op hvor er der meget som skal fjernes efter en LPT. 2 container og et par trailere fulde med rafter og skaller. En stor tak til Jack og Basse for deres store hjælp med pakning og kørsel. Jeg håber at rafter og skaller kan gøre nytte hos Ridder Ebbe. Det var i hvert fald super fedt at der lige kom et par mand til denne opgave. Køleskab, fryser, komfur, madvarer (der var nu ikke meget tilbage) korpstelt med borde og bænke, vandhaner og meget mere skulle så køres væk. Ja når man slæber meget frem skal det jo også tilbage igen.
Og så min sidste gerning inden jeg forlod lejrpladsen om onsdagen: en gåtur hen over hele området for lige at checke om alt nu også var i orden. Og det så ud til, at Rold Skovs indlæg i Spejdersport om sløjfning af bålsted var blevet læst og forstået. Jeg kunne med stolthed se på en lejrplads der var flot sløjfet og der går ikke lang tid før man ikke længere kan se at her har over 100 spejdere, pionerer, rovere og ledere huseret i 4 dage.
Her på god afstand af det hele, der står 7. november på kalenderen, kan jeg se tilbage på endnu en god LPT. Hvor sammenholdet og kammeratskaber blev holdt ved lige og udbygget og jeg håber, at de deltagende spejdere også synes at det var en god LPT.
God vinter til alle, jeg glæder mig til vi ses igen.
Med spejderhilsen
Per Stigaard
En meget stolt spejderchef!
