Spejderlejren

Som vindende patrujle på jubilæumslejren og korpslejren 2009, er det blevet os, Grævlinge Grib Skov Trop, der har fået æren at skrive om vores oplevelse af den længe ventede lejr. Jeg må først begynde at beklage jeg og min PA’s forsinkede ankomst til ridderlejren. Årsagen er så simpel som en overlapning af to ferier - vi siger undskyld for vores manglende arbejdskraft! I begejstrede vendinger fra de små grævlinger fik vi heldigvis grundigt beskrevet hvordan lørdag, søndag og mandag formiddag var forløbet. Hver spejderpatrujle blev i anledningen af festlighederne og muligheden for nye venskaber, slået delvist sammen med en anden patrujle fra korpset. Delvist fordi ikke alle aktiviteter foregik i "delingerne". Vores kumpaner blev Ugler fra Frederiksborg Trop, som vi nød at være sammen med i lejrugen. Første dag blev planen til bygning af køkkenbordene introduceret. Køkkenbordene skulle være to sammesatte A-buk-borde, med hævet bålsted i midten. Den var en måde, vi ikke før havde lavet bålsted på, så det var derfor et spændende projekt. Udover vores egne små bygningsværker skulle der bygges en stor riddersal. Riddersalen skulle bruges spiseplads for sultne spejdere og diverse møder. Næsten hver eftermiddag var der ridderturnering, som bestod i små konkurrencer hvor ulve, stifindere og spejdere dystede sammen. Vi var inddelt i farver, på tværs af alder og gren, i et noget uigennemskueligt system, der dog medvirkede til et godt sammenhold og en god teamspirit. Eksempler på turneringen kunne være hop over buk, vælte flag med rambuk og mange andre spændende konkurrencer. Morgenerne startede vi på langsom LPT-manér med havregrødsdyst. Langsom, fordi tempoet på LPT bør øges væsentligt, for at vi kan kalde os madmestre! Efter havregrød og den frygtede up-to-standard blev vi præsenteret for dagens program. De fleste dage fik vi nogle småopgaver, såsom en lysestage, lys, armbånd, hammer og blåbærsyltetøj. Der var stillet en masse aktivitetsboder op, og så kunne vi vandre fra bod til bod og være super kreative og samtidig få fuldført vores opgaver. Ifølge traditionen skal der være en heik, og denne sommerlejr var ingen undtagelse. Vi tog af sted efter frokost og påbegyndte vores vandring i de "Rebilske" bakker. Vi fik set en masse natur, og nydt hinandens selskab. Vi brugte aftenen ved Rold Skovs hytte, og sov i bivuakker i skoven bag hytten. Om morgenen gik vi tilbage til hytten og hyggede i solen. På et tidspunkt fik vi besøg af 2. års stifinderne, og dét fordi, at vi skulle fortælle stifinderne om livet som spejder. Fredag var der fest - og inden forberedelser dertil. Der kom mange gæster udefra, forældre, familier og folk der selv havde været spejdere engang. Der var helstegt pattegris, foreller, tarteletter og meget mere. Lørdag skulle der ryddes op, og selvfølgelig sluttede lejren med en stor afslutningsparade. Det var en fantastisk uge, og mange af os ønskede at vi ikke havde været nødt til at tage hjem.


Tusind tak for det!

Mange spejderhilsner Grævlinge GST

DEL PÅ:

------------------------

Heiken

Vores Høns