Senere kendt som ”Gorm den Gamle”, var en dansk konge, som regerede fra Jelling i midten af 900-tallet. Han har muligvis ikke været konge over hele Danmark, men i hvert fald tyder det på, at han rådede over Nordjylland og Sønderjylland. Han nævnes i samtidige, danske kilder, herunder på de to runestene i Jelling.
Palnatoke var en sagnhelt fra Fyn, der omtales hos Saxo Grammaticus og i den islandske Jomsvikingernes saga. I henhold til sidstnævnte var Palnatoke den, der grundlagde Jomsborg og skabte stedets lovværk. Saxo fortæller bl.a. at Palnatoke blev tvunget af Harald Blåtand (Gorms søn og arvtager) til at skyde et æble af hovedet på sin søn - en historie, der også optræder i Wilhelm Tell-sagnet omkring 450 år senere. Han siges også at være Harald Blåtands banemand og skal have såret ham dødeligt med et pileskud i bagdelen. Kong Harald stod bøjet, så pilen kom ud af munden på ham. Jomsvikingernes saga fortæller, at Palnatoke opfostrede Harald Blåtands søn Svend Tveskæg. Idet Palnatoke skal have været en ivrig tilhænger af den gamle norrøne tro, modsatte han sig stærkt indføringen af kristendommen. Harald Blåtand tillod tyske missionærer fra ærkebiskoppen i Hamburg-Bremen at missionere i Danmark, og kongen selv lod sig døbe en gang mellem 960 og 965. Palnatoke kan have været mægtig nok til at trodse kong Harald og nægte at lade sig døbe. En anden grund skal være, at Palnatoke var dattersøn af den svenske jarl i Gøtaland, Ottar, som blev dræbt, da Harald Blåtand indtog Gøtaland. Af den grund skal Palnatoke have støttet sin fostersøn Svend i hans oprør mod sin far, kongen.
Efter inspiration fra Tonny Gulløvs bog 1000års riget lader vi Skjalm Hvides slægt gå ca 100 år længere tilbage i tiden end den egentlige stamfader til Hvide slægten som sad på den økonomiske og politiske magt fra omkring år 1050 og de næste 300 år. Blandt slægtens mest prominente medlemmer tæller Biskop Absalon (grundlægger af København), Espen Snare (bror til Absalon og kendt korsfarer), Biskop Anders Sunesen (Biskoppen der fulgte med Valdemar Sejr til Estland i 1219) og Marsk Stig (mordet i Finnerup Lade).
Fiktiv datter af Skjalm Hvidelæder der ved giftemål med Palnatoke binder to stærke jarl slægter fra hhv Fyn og Jylland sammen.
Kendt svensk vikinge konge, søn af Ragnar Lodbrog, og kendt for mange togter i sydeuropa.
Tyr er i nordisk mytologi en af aserne. I de islandske skrifter fra middelalderen har han en sekundær rolle i forhold til guder som Odin og Thor. Han fremstilles i disse kilder primært som rets- og krigsgud. I vikingetiden var han en mindre væsentlig mytologisk figur, men tidligere havde han større religiøs og mytologisk betydning. Hans familiebånd er usikre; ifølge Snorre Sturlasons Yngre Edda er Tyr søn af Odin, mens han ifølge eddadigtet Hymerskvadet er søn af jætten Hymer. Den vigtigste Tyrmyte er tøjringen af Fenrisulven. Den beskriver hvordan Tyr mistede sin højre hånd, da han lagde uhyret i lænker.
Valkyrier var i nordisk mytologi en gruppe af gudinder, der udpegede hvilke krigere, der skulle falde i kamp, og som skulle tilbringe efterlivet i Odins borg Valhal. I Valhal ville krigerne blive medlemmer af Odins hird, einherjerne, som skulle kæmpe for ham i den sidste kamp ved Ragnarok. I dette dødsrige ville krigere blive opvartet af valkyrier.
Loke er en af aserne, selv om han er af jætteslægt. Han bor i Asgård og respekteres af guderne, fordi han har blandet blod med gudernes konge Odin. Lokes relation til guderne varierer fra myte til myte: i nogle hjælper han dem, i andre optræder han som deres modstander. Hans mytologiske funktion beskrives normalt som tricksterens. Loke er far til jættekvinden Angerbodas tre monstre: Midgårdsormen, Fenrisulven og Hel. De tre spiller fremtrædende roller ved Ragnarok og slår her nogle af de mægtigste guder ihjel.
I Skjoldungesaga står "Dernæst drog Gorm mod den konge, som kaldes Silfraskalli og havde krig og kamp med ham; men kong Gorm sejrede dog oftest, og omsider fældede han den konge.” Navnet Silfraskalli kendes ikke fra andre kilder, men det kan betyde "sølvernes skjold". På Fyn ligger Søllested tidligere kaldet Sjalvarstad. Det var formentlig hovedby for en fynsk høvdingeslægt, sølverne, der var rige på sølv. Derfor er Silfraskalli med inspiration i 1000års riget udråbt til Jarl af Fyn.
Den vigtigste frugtbarhedsgudinde i nordisk mytologi; af vanernes slægt, søster og kvindeligt modstykke til Frej. Hun sættes i forbindelse med de mest centrale aspekter af menneskelivet: fødsel og død, kærlighed og skæbne, frugtbarhed og destruktion. Freja har tæt forbindelse med Odin; hun har lært ham at sejde, dvs. at udøve shamanisme, og hun deler valen, dvs. de faldne på slagmarken, med Odin.
