En kold december formiddag, troppede pionerer fra hele det danske land op i Sorø med samme formål, årets pionertræf.

Klokken var 1100 lørdag formiddag. Barometer sagde 5 grader. På den blåklare himmel stod solen prægtig og varmede de bare arme og kolde knæ. Det var tid til flagparade.
Under flagparaden talte jeg antallet af de fremmødte troppe. Fugl Phønix, Frie Fugle, Jens Langkniv Gruppe, Frederiksborg Trop, Kong Valdemars Trop, Grib Skov Trop og 1. Næstved Trop. I alt talte jeg 25 pionerer.

Med dobbelt stramtjørn på flagknobet steg dannebro til tops. Metrologerne havde varslet blæsevejr, men denne skulle senere hen vise sig at udeblive.


Efter Dannebro var hejst til tops i flagstangen gennemgik træfansvarlig Signe F. Jensen dagens program. Her blev mysteriet om det latinske ord i morseinvitationen ”colon hydroterapi” afsløret, dog uden at vi fik at vide hvad vi skulle bruge det til.
Uvisheden om, hvad der mentes med ordet tarmskylning, gjorde os en anelse anspændte og i særdelshed bekymret.

Med ny slebne og skarpe økser, roverdolke, bøljesave og fyldte kaffekopper gik vi alle mand i gang med at bygge vores fælles projekt, et presenningshus med tilhørende brændeovn i hvert hjørne, indbygget bivuakker, langbord og bænke.
Sjakbajs Nicklas Borch og undertegnede selv fik hurtigt sat gang i tropperne, der egentlig hellere ville drikke kaffe og lune deres kolde fingre på kaffekoppen, men sådan gik det ikke.

Byggeprojektet fungerede således, at vi var inddelt i sjak som vi skulle arbejde i. Et sjak sørgede for at finde rafter og save dem til, et andet sjak målte ud og placerede pløkke til det ventende gravesjak. Et andet sjak skulle finde rafter til bivuakkerne der skulle være på hver langside.

Inden længe, stod der på spejdergrunden et presenningshus som bare skulle beklædes med presenning.
Jeg kiggede på uret, klokken var tre. En time før tid, stod presenningshuset færdigt.
Men som de stolte gule spejder vi er, var vi ikke færdige med huset. For nok stod det færdigt, men det manglede stadig spejderånden indvendigt.
Fra den lokale landmand hentede vi halmballer som vi strø ud i bunden af bivuakkerne.
Pionererne fra 1. Næstved Trop, havde medbragt 4 brændeovne som skulle placeres i presenningshuset, en brændeovn i hvert hjørne.  
Indeni presenningshuset fik vi sat borde og bænke sammen så de dannede et langbord. På bordet placerede vi fire styks femarmede lysestager med hvide stearinlys i.
Fra tropshytten hentede vi tre faner, som blev båret ind og sat i hvert hjørne, dertil hentede vi et korpsflag som vi hængte op på den ene langside.
Intet presenningshus uden et billede af grundlæggeren for spejderbevægelsen, og dette træf var ingen undtagelse. En stor birkeramme blev lavet og i det blev et billede af Baden Powell fastgjort. Dette billede blev hængt op, og dermed udgjorde billedet den sidste hånd på byggeprojektet.

Efter som vi var på den tid af året hvor mørket falder på før dagen er omme, begyndte vi i sjak at gå i gang med madlavningen. Der blev tændt op i en gammelmandsild, og lavet et stort bål på bålpladsen så vi kunne føde bålstederne med gløder.

Med årstiden og måneden taget i betragtning, var det nærlæggende at tænke, at vi skulle have juleinspireret mad. Ganske rigtigt, så bød aftensmaden på en klassisk julemenu, men selvfølgelig udført på ægte spejdermaner.
Sløret for hvad tarmskylningen skulle betyde lod sig vente lige indtil vi fik fortalt, at vi skulle lave hjemmelavet julemedister på gammeldags Husqvarna no. 8 kødhakker med håndsving, og vi derfor skulle skylle den indkøbte tarm grundigt. Dette var til hovedretsjakkets store lettelse.

Udover medister skulle der laves brunkartofler, hvide kartofler og en rødkålssalat.
Men efter som vi var nogle hårdt arbejdende og derfor sultne spejdere, var en slags kød ikke nok. Derfor var der sørget for, at vi kunne lave plankestegt flæskesteg og flæskesteg stegt i ovn. Under tilberedningen af flæskestegene i ovnene, måtte Mathias Lerdangaard springe for livet, idet det ellers først antaget ildfastfald sprang i stykker.  
Intet mad skal gå til spilde, så flæskestegene i ovnene blev hurtigt bundet op og lavet på planker i stedet. Flot så det ud, da seks flæskestege bundet på en planke hver, stod side om side ved gammelmandsilden og stegte fra det glødende bål, hvor pionererne flokkedes om idet temperaturen var stødt dalende.

Forretten bestod af øl glaseret og flamberet andebryst stegt over bål. Den stegte and blev på en bund af friske danske rucolasalatblade serveret med en balsamicodressing.
Som prikken over i’et på julemenuen blev der til dessert serveret hjemmelavet æbleskiver lavet på æbleskivepander over brændeovnene i presenningshuset og dertil en hjemmelavet hindbærmarmelade.

Jeg vil vove at påstå, at grever og baroner rundt om i det danske land, ville være blege af misundelige på den overdådige julemenu vi indtog inde i det fint opdækket presenningshus.


Med maverne fulde af dejlig julemad skruede vi stemningen over til det mere formelle. Aftenen blev nemlig brugt til, at enkelte pionerer kunne holde foredrag eller komme med forslag til samlet pionerture ud i fremtiden. Vores duelighedstegn blev også debatteret, og vi hørte rundt om i de forskellige pionerklaner, hvordan arbejdet med de nye duelighedstegn gik eller hvorfor de ikke var kommet i gang med dem. Det blev aftalt, at der til marts var deadline for tilbagemelding.   


Ved de næsten nedbrændte stearinlys, de dæmpende, dødende og knitrende brændeovne satte vi os i presenningshuset og sang natten i møde med lønlige spejdersange.
Da der ikke var mere stemme tilbage, til sang eller røverhistorier fra de varme lande, og da klokken i øvrigt havde passeret midnat, valgte de fleste pionerer at finde soveposen frem og hoppe i posen.

Jeg selv og et par andre pionerer blev sidende da vores træthed ikke havde meldt sig endnu, men jeg skal lige love for vi hurtigt fandt soveposerne frem omkring klokken 0300, idet naboens haner flerstemmigt begyndte at gale.


Mørket var skiftet ud med lys fra den opstigende sol. Rimfrosten dækkede jorden og havde sænket temperaturen til frysepunktet. Det var morgen.
Som på alle andre spejderlejre starter dagen med en flagparade kl. 0900.

Med opsmøget ærmer, korte bukser, spejderstrømper og skarpe skygger på spejderhattene stod nogle trætte, andre friske, men flest frosne pionerer til flagparade.
Jorden var dækket af frost og flaglinjen ikke et så bøjelig som dagen forinden.
Med honnør og sang strøg flaget til top.   
En hver gul spejder ved, at nedbrydning er lige så sjovt som opbygningen af en lejr, men tager knap så lang tid. Det gik så hurtigt med at nedbryde, at en gamle rover ikke kunne nå at få slæbt kroppen ud af soveposen, få iført sig sin uniform og spejderhat, før presenningshuset var væk.

Den hurtige nedbrygning gav os mulighed for at være ekstra omhyggelige til at lave to køller, fire kroketringe og en kugle af naturmaterialer til den årlige turnering i pionerkroket.

Der var forskellige bud på hvordan en kølle og en kugle skulle se ud. Et sjak havde lavet store køller andre små. Et sjak havde lavet en trækugle, andre lavet en abehånd i torv.
Banen blev opsat og jeg skal huske at næve, at banen ikke kun foregik på flad græsplæne. Hele to gange skulle man skyde sin kroketkugle igennem en port som var placeret halvejs oppe på en lille skrænt. Det skabte en del ballade og mange ekstra slag for nogle sjak at få kuglen igennem netop i to porte.


På vegne af pionergrenen vil jeg gerne takke pionerklanen fra Fugl Phønix for at have arrangeret og afholdt et veloverstået pionertræf.  
 
Vel mødt til næste års pionertræf, der afholdes af 1. Næstved Trop i det Sydsjællandske.


Med opsmøget ærmer

Jacob Vallentin, 1. Næstved Trop