Pionertræffet blev afholdt af Frie Fugles Pionerer, det var en spændende weekend med masser af udfordringer.
Lørdag den 13. august, mødte i alt 15 pionerer op fra 7 forskellige grupper, til en weekend i højderne. Træffet startede ud med flagparade og de forskellige klaner huggede deres medbragte klanøkser ned i huggeblokken som tegn på at de var ankommet. efter træffets opstart gik vi over til træklatring, som en lille opvarmning, til det som ventede os senere, samtidig kunne vi så også lære at sikre hinanden.
Til middag havde køkkenholdet serveret stor buffet med pariser bøf og spejlæg, lun leverpostej med svampe og bacon, æg makrel samt et fad med blandet luksus pålæg, dette blev spist med god appetit. Næste udfordring begyndte med, at vi blev delt op i to hold, det ene hold skulle op i højderne (sådan ca. 15 meter op), her skulle to mand med hver deres spyd, hjælpe hinanden med at komme over en slagligne, som var sat op som et ”V” hvorefter de så skulle tage deres spyd og kaste det ned i en tønde, som stod nede på jorden, når man havde kastet spyddet, skulle man derefter lade sig falde. Nede på jorden stod to mand og sikrede hver deres mand.
Det andet hold skulle med fælles hjælp holde en pæl, som en anden mand skulle op af, han havde kun to pinde, som han kunne sætte i stolpen, når han var kommet op skulle han ringe med klokken som hang ned fra et træ i en snor.
Som en afslutning på dagen blev pionererne inviteret op i et stort træ, hvor der ventede dem en overraskelse, for oppe i toppen af træet var der en platform, denne var dækket med kage og is, men det skulle selvfølgelig ikke være nemt at komme op i træet, der hang 7 snore ned fra træet, som de skulle klatre op af, ca. 20 meter var der fra jorden til Platformen.
Da vi kom til aftensmaden, havde vores køkkenhold sørget for en fin borddækning med god mad og god vin, vi havde vores kære BP siddende for bordenden og sangbøgerne på bordet, hele rummet blev lyst op af lysestagernes
flamme. Menuen bestod på grillet limemarineret oksefile med bagt gulerod, Rødbeder, spidskål og porre, gratineret fløde kartofler samt ridsede kartofler med timian, hertil bearnaisesovs og sprød blandet salat. Til dessert sluttede vi af med en is symfoni i glas med enten chokolade jordbær, Kirsebær eller karamel. Da aftenen blev lang og folk var ved at være trætte, kom der nacohos med reven mozzarella Samt gouramole dipi som fransk betyder dip ind på bordet, efter vi havde sunget sangbogen igennem 2 gange, valgte folket at gå i seng, efter en lang og spændende dag.
Næste morgen kom der traditionelt morgenmad samt røræg med bacon og ristede tomater. Efter den gode morgenmad, skulle vi i gang med den traditionelle kroketturnering og som traditionen skulle hvert hold lave en kølle og bold, som de skulle bruge til spillet. Turneringen blev spillet i Søndersø bypark, hvor de lokale kom for at kigge på og heppe med. da det sidste hold fik deres bold igennem de sidste buer og op i det lokale springvand hvor målet var, gik vi til bordet som var dækket fint op med kage og sodavand.
Vi vandrede tilbage til hytten fik en bid mad hvor efter vi afsluttede pionertræffet, som vi startede med flagparade efterfulgt af, at vi tog vores klanøkser op af huggeblokken.
Fra Frie Fugle af vil vi gerne sige tak til alle de pionerer, der var med til at gøre det til et hyggeligt træf og en stor tak til klatreinstruktøren og hjælperen Dennis og Allan for ikke at glemme køkkenholdet Ian, Nicklas og Anders for at de har gjort det muligt at afholde træffet.
Med Venstre hånd Otto og John-John