Var lagt i hænderne på Fugl Phønix. Vi havde modtaget en invitation til turneringen som fortalte, at Brommecenteret skulle være rammen omkring dette års ulveturnering.
Fredag den 5. maj var det så af sted. Efter endnu en hektisk arbejdsdag og kun et par timer sammen med familien gik det mod Sorø. Vejrudsigten var god og humøret i top da jeg ankom kort før klokken 20. Der stod nemlig i programmet, at der var saft og kage klokken 20.00, og det ville jeg altså ikke gå glip af. Jeg blev ikke skuffet, der var de lækreste kager bagt af forældrene, og dertil lilla saft (det fik mange navne i løbet af aftenen) serveret i tønder fra restaurant "Den Gyldne Måge". I de næste timer kom flokkende i en lind strøm og der blev uddelt mange håndtryk og sagt "rart at se dig igen" til mange.
Der stod også i programmet, at der klokken 22.00 skulle være ro i lejren og klokken 22.15 ledermøde. Her havde vi så den største afvigelse på det planlagte program. Det lykkedes først at få samle lederne til møde klokken 22.45.
Mødet gik stille og roligt og der blev uddelt opgaver til næste dags ulveløb og kulørt løb. Dog måtte de fremmødte flokledere lige en tur ned i den anden ende af teltet for at få afklaret en enkelt detalje omkring antallet af ulveunger på en bande. Men alle gik tilbage med at smil på læben.
Natten var, som sædvanlig på en ulveturnering, af en længde der var til at overskue. Da snakken på ledermødet gik livligt var vi nogle, der ikke kom i seng før datoen havde skiftet. Af en eller anden grund, så tror ulveunger, at man på en ulveturnering skal stå op sammen med solen, så da klokken passerede 5.00 begyndte lejren at summe af liv. OK, der er altså ikke megen summen i de ulveunger. Det er faktisk utroligt så meget lyd der kan være inde i de små ulvekroppe og som tilsyneladende skal ud for fuld skrue, samtidigt med at sole kaster sine første spæde stråler ned over lejren. Klog af tidligere tiders skade, havde jeg valgt et natlogi i en shelter et stykke væk fra ulvelejren, så jeg fik da sovet til klokken 7.00 hvor vækningen var på rundtur.
Jeg havde godt hørt at der var gang i ulvelejren men havde blot vendt mig om og lukket øjnene igen. Det skete 4-5 gange indtil det blev forkyndt, at nu var klokken 7.00 og det var tid til at stå op.
Morgenmaden var klar da jeg havde fået sæbevandet fjernet fra ansigtet og børstet tænderne. Lækkert med et godt morgenmåltid. Der var god tid til morgenparaden og de sidste detaljer omkring ulveløbet kunne lægges på plads. 8.55 begyndte flokkene at samles og de første stilede mod flagstangen.
Klokken 9.00 stod 123 ulveunger og 45-50 voksne omkring flagstangen, og man havde kunnet høre en knappenål falde til jorden. Der var helt stille, alle ventede spændt. Der blev sagt godmorgen, flaget blev hejst og alle blev budt velkommen. Efter paraden gik vi direkte ud på ulveløbet.
Banderne blev fordelt på posterne og fulgt ud på ruten i skoven. Ruten var således planlagt, at med lidt god vilje kunne man se fra post til post. Det er jo også løsningen af opgaverne der er det vigtigste. Jeg havde fået frie hænder, da jeg havde aftalt med redaktøren af Spejdersport, at jeg skulle gå rundt og tage billeder på posterne. Jeg fik en god tur rundt og fik taget mange gode billeder. De vil udkomme på en DVD sammen med mange andre billeder som blev taget i løbet af ulveturneringen.
Klokken 12.30 stod der i programmet at frokosten skulle serveres. Da alle ulveungerne kom hjem efter ulveløbet, og et skete faktisk i én lang række mellem 12.30 og 12.45, stod der også en lækker frokost gjort klar. Der var friske nyudsprungne bøgegrene på bordene og al pålægget var flot tilrettelagt på fadene med pynt og det hele. Sikke et måltid.
Her var der igen god tid til at få spist og hygget sig og slappet af i gode venners selskab. Vejret var sol fra en skyfri himmel og alle trængte til frisk luft og masser af saftevand.
Klokken 14.00 samledes ulveungerne igen ved flagstangen. Denne gang var det Baloo, Bagheera og de andre dyr fra junglen der kaldte til samling. Så var det af sted på kulørt løb. Der skulle samles og sorteres affald, sys knapper i stof og lynlås i bananer!! Der skulle præcitions sænkes blyanter i sodavandsflasker, trilles bold i en forhindringsbane og så havde Bandarlog, de frække abekatte, lavet et muntert køkken hvor man med raftestumper skulle smadre porcelæn. Lad nu være med at øve jer der hjemme, uden udtrykkelig tilladelse fra mor og far! Enkelte ledere (også mig) fik, da ulveungerne var gået tilbage til lejren, også lov til at prøve. Det var ikke så ringe endda.
Tilbage i lejren skulle der bygges hytter af pæle, pilegrene og grangrene. Her blev der gået til den og fremstillet en hel lille landsby af hytter.
Efter dette var der tid til at slappe af, det er faktisk utroligt så aktive 123 ulveunger er når de slapper af. Men det glæder mit gamle spejderhjerte at se, hvordan ulveungerne hurtigt finder nye kammerater på kryds og tværs af grupperne. Der bliver stiftet mange nye venskaber sådan en weekend, og nogle af dem vil kunne holde mange år frem i tiden. Ja tænk en gang, måske sidder der om 60-70 år et par ældre mennesker på et plejehjem og mindes ulveturneringen i 2006 hvor de mødtes for første gang.
Aftensmaden var endnu en gang en lækker sag fra køkkenholdet. Ris med sammenkogt ret af kylling og ananas. Køkkenet kunne næsten ikke følge med med risene, men det lykkedes og alle fik alt hvad de kunne spise.
Efter opvask og klargøring var der afgang til lejrbålet klokken 20.00. Vi startede mens solen stille og roligt gled ned bag træerne i horisonten og mørket sænkede sig over lejren. Der blev underholdt af flokkene og sunget under ledsagelse af 3 X guitar (Jørgen fra Fugl Phønix, Henrik fra Gruppe Loke og Carsten fra Jens Langkniv) og med Stine fra Rold Skov som forsanger. En rigtig hyggelig aften omkring bålet. Efter 1½ time gik vi tilbage til lejren, hvor der ventede varm kakao og kage til alle.
Denne gang lykkedes det bedre at have ro i lejren klokken 22.00. Alle var trætte efter en god og begivenhedsrig dag, og selv hos lederne var der træthed at spore og flertallet var i poserne inden midnat. Dog var køkkenholdet ikke til at stoppe. De havde deres egen udgave af det muntre køkken. Ikke noget med smadret porcelæn, næ nej, der blev grinet og pjattet så meget, at jeg til sidst måtte ind og se hvad der skete. Det blev der ikke grinet mindre af. Tænk en gang. Efter at have knoklet fra meget tidlig morgen og til meget sent aften, så blev der grinet og pjattet i køkkenet så det kunne høres over hele lejrpladsen! Hvor er det skønt at se, at det at hjælpe i køkkenet på en ulveturnering også kan ske med smil og latter og godt humør.
Søndag lykkedes det for næsten alle, at blive i poserne indtil vækningen klokken 7.00.
Her gentog det hele sig fra lørdag morgen. Lækkert morgenmåltid til at starte dagen på og god tid til at blive klar til tovtrækningen.
Mens der blev afholdt tovtrækning var der gang i brændemærkning af bælterne, hvor Jens Andersen endnu en gang havde overgået sig selv og fremstillet et fantastisk flot brændemærke. Jeg måtte også konstatere, at selv mit bælte nu ikke længere kan indeholde flere brændemærker, så jeg må have købt mig et nyt inden stifinderturneringen. Nogle vittige hoveder mente at jeg måtte tage lidt på og så forlænge mit bælte, men jeg foretrækker nu at købe et nyt og så hænge det gamle op her hjemme som et minde om de første 22 år i De Gule Spejdere.
Efter at tovtrækningskonkurrencen havde fundet en vinder var det superholdet (ledere og hjælpere) mod ulveungerne. Jeg skal love for, at superholdet fik hævnet deres forsmædelige nederlag sidste år på Bornholm. Godt at tovet ikke var længere og alle 123 ulveunger kunne få fat.
Frokost i det grønne igen samtidigt med, at der rundt omkring i lejren blev knoklet med, at få taget teltene ned og pakket alt grejet klar til hjemkørsel.
Klokken 12.30 var alle igen klar omkring flagstangen og denne gang musestille. De ventede spændt på resultaterne og præmieoverrækkelsen.
Tillad mig blot at nævne 2 af præmierne, resten kan læses i pointskemaet på hjemmesiden og også her i Spejdersport.
Årets bedste bande blev Panterne fra 1. Næstved Trop og Flok.
Årets bedste flok blev Rold Skov Flok fra Skørping.
Men et tillykke skal der lyde til alle. For som jeg sagde under afslutningen, der var ingen tabere med på ulveturneringen. Det var dem der ikke deltog der havde tabt, de havde nemlig mistet denne formidable ulveturnering.
Jeg vil også her bringe en stor og varm tak til madholdet og alle hjælperne samt til Fugl Phønix med Tina, Preben og Jørgen i spidsen for dette flotte arrangement.
Det kunne I godt være bekendt.
Vi ses til næste år hos Jens Langkniv.
Med spejderhilsen
Per Stigaard