Ulveturneringen 2009


Ved månens sjakal har førerulven ladet budskabet lyde fra Rådsklippen, og kaldt alle bander til samling. Det forlyder, at den halte tiger Shere Khan er set tæt på landsbyen, og eftersom Mowgli er sendt dertil, efter krukken med den røde blomst, varsler det ilde. Messua og hendes mand har sendt besked om deres bekymringer, da de i lange tider ikke har set Mowgli. Bøflerne og malkekvæget græsser frit på den store slette uden opsyn, og landsbyjægeren Buldeo er på jagt i junglen. Vi får derfor brug for alle vores opsparede kræfter og energi, når vi skal komme Mowgli og landsbyfolket til undsætning.
Foråret er de store strejftogs tid, hvor man kan løbe hele natten for blot at fryde sig over den lune luft, aftensvindens stille sus og lyden af Waingungas gurglen i mørket. Vi glæder os til at se jer alle, ulve og ledere.
God jagt, ulve...

DEL PÅ:

Pointskema

Artikkel fra Spejdersport

Invitationen

Program